Breathwork
KENSHŌ
Åndedrættet hjælper dig i dyb kontakt til dit indre
Om åndedrættet
Åndedrættet er grundlaget for livet og den mest fundamentale del af vores eksistens. Det hjælper vores kroppe med at modtage ilt og udskille kuldioxid. Gennem åndedrættet kan vi kontrollere vores følelser og samtidig mindske både stress og angst.
Åndedrættet kan hjælpe os til forbedret præstation og har en enorm indflydelse på vores helbred både fysisk og følelsesmæssigt.
Ved at arbejde i dybden med åndedrættet, kan vi skabe en følelse af indre ro og fred.
En stresset krop kan reguleres med åndedrættet
Årsagen til at vi er stressede kan spores tilbage til åndedrættet. Når vi har meget at se til, har udfordringer i vores privatliv, eller kommer ud for noget svært i vores liv, påvirker det åndedrættet. Vi kan stivne, blive låst, trække vejret overfladisk, eller begynde at hyperventilere. Det vil med tiden skabe spændinger i kroppen, som fastlåser vores følelser som vi dermed kommer til at undertrykke.
En dybere vejrtrækning skaber dybere kontakt til dig selv
Det dybere åndedræt hjælper på flere planer. Dels vil det påvirke diafragma, den store åndedrætsmuskel, som vil massere organerne i kroppen. Det vil få kroppen til at afspænde, så de fastlåste følelser, stress spændinger og traumer gradvist dukker op til overfladen så de kan blive forløst. det dybe åndedræt påvirker også nervesystemet, så kroppen falder mere til ro.
Sådan foregår en Breathwork Session
Vi starter med en kort samtale om hvad du ønsker med Breathwork Sessionen. Herefter har vi en kort meditation sammen, hvorefter jeg guider din vejrtrækning.
Jeg benytter mig af flere åndedrætsmetoder, som helt afhænger af hvad jeg mærker at du har brug for. Selve sessionen varer alt i alt ca 90-120 minutter inklusive opstarts samtale og landing efter sessionen.
Du er fuldt påklædt under sessionen.(Kom gerne i blødt tøj du kan bevæge dig).
Hvad kan jeg forvente af en Breathwork session?
Via åndedrættet, bliver du guidet ned i din krop. Jeg vil se hvor der er brug for bevægelse og mulighed for at få kontakt til spændinger, undertrykte følelser og gemte minder i kroppen.
Hvor meget der sker under selve sessionen, afhænger af hvor dybt vi kan komme ned i kroppen med åndedrættet, og hvad du er klar til at komme i kontakt med.
Jeg guider dig på en tryg måde, og hjælper dig med at skabe en dybere kontakt til dig selv og din krop.